Bag om GodtBrød


Vi har stiftet GodtBrød for at få det ordentlige brød, vi selv manglede i Vandkantsdanmark.


Vi bager surdejsbrød på økologisk mel, bagt i stenovn. Sådan noget brød, som tager tid.

Tid har vi heldigvis masser af i udkanten.

Herude, hvor himlen er høj og vi er tæt på råvarerne. Her er der tid til at udvikle smag og styrke.  


Find GodtBrød i Næstved, Vordingborg, Stege og Præstø samt hos Slow Coffee i Kalvehave. Vi har morgensalg direkte fra bageriet i Stensved, og du kan også møde os til markedsdage og arrangementer. 

GodtBrød er kvalitet til kanten


Vi fører et stramt og smalt udvalg på økologiske råvarer. Surdejsbrødet er naturligvis hele omdrejningspunktet. Langsomt og smagfuldt brød, shapet i hånden. Surdejsboller med malt og valnødder. Rugbrød med solsikkekerner.

Dertil kommer vores søde udvalg. Snurrer med kanel, kardemomme og andre dejlige ting. Pain au chocolat og croissanter. Fyld efter årstiden og efter vores lokale leverandørers kapacitet. Rabarber i forsommeren. Æbler i efteråret, danske og økologiske. Marcipan og krydderier til jul.